Om tang

Historie

I antikken var tang en meget værdsat fødevare af folkeslag i det fjerne østen, hvor den buddhistiske kultur anbefalede en kost med meget tang. For titusinde år siden var tang allerede en vigtig del af den kulinariske kultur i Japan. Japanske delegationer som besøgte det kinesiske hof medbragte tang med ønsket om en rigelig høst. I den vestlige verden er tang kun indgået i kosten i kystnære lokalområder. Irerne satte stor pris på en tangpuré kaldet Bara lawr, mens bretonnerne nød en delikat gelé med tang. Pioca, som den blev kaldt, bestod af en blanding af Chondrus crispus og sødet mælk.

Med det asiatiske køkkens introduktion i de vestlige lande er der igen opstået interesse for tang. Nori er den bedst kendte, fordi det er ”ombladet” om Sushi, men interessen breder sig nu ud til andre tangarter.

Om Tang

I nutidens køkken

Tang er det ideelle svar på ønsket om at spise naturlige produkter. Rød, brun eller og i form af blade eller flager er tang på én gang både grøntsag og krydderi. De vidt forskellige farver, dufte og aromaer gør at tang kan nydes sammen med eller som garniture til kød, fisk, skaldyr, supper, desserter og salat. Tang er rig på mineraler, vitaminer, aminosyrer, omega-6 og omega-3-fedtsyrer og kostfibre. Vestlig kost er fattig på omega-3-fedtsyrer som er vigtige for nervesystemets funktion. Det påstås endda at tang kan modvirke stress og depressioner på grund af det høje indhold af omega-3-fedtsyrer! For nybegyndere anbefales det at starte med 2-4 gram tang pr. dag f.eks. i pesto og salater.

Se alle produkter

Tangs antibakterielle faktorer

Mette Olaf Nielsen & Christian Fink Hansen

Download PDF

“På tomandshånd med prof. Ole G. Mouritsen”, TV2 Fyn

Se udsendelsen

“Bioactive compounds in seaweed: functional feed applications and legislation” v.  Susan Løvstad Holdt * Stefan Kraan.

Download dokument

“Prebiotics from Marine Macroalgae for human and Animal Heath Application” v. Laurie O´Sulliva m.fl.

Download PDF